Hvad er eksistentiel terapi?

Eksistentiel terapi handler ikke om at slippe af med svære følelser, men at være med dem.
I praksis er eksistentiel terapi en samtaleterapi, hvor jeg sammen med dig undersøger forbindelsen mellem
de udfordringer som udspiller sig i dit daglige liv kombineret med de mere dybe eksistentielle temaer.

Som eksistentiel terapeut er min opgave at have en åben og ikke-dømmende holdning og jeg er selv en autentisk medspiller i mødet med min dig som min klient. Det vil sige at hvad jeg ser, hører og mærker i terapirummet med dig, det kan jeg bringe i spil i terapien.

Jeg kommer ikke med gode råd eller quick-fix løsninger. Jeg hjælper med at skabe forandring. Jeg hjælper og støtter dig i at udforske dine værdier, dine muligheder og dit ansvar. Jeg giver dig de værktøjer og den støtte du har brug for, til selv at finde dine egne svar og handlemuligheder.Forandring kommer når vi mennesker begynder at erkende, acceptere og tage ved lære af de svære følelser som angst, skyld og fortvivlelse, da disse er naturlige dele af det at være menneske.

Målet er at øge din selvbevidsthed, få styrke træffe bevidste valg og modet til at leve et liv, hvor du er tro mod dig selv.

Livssynet bag eksistentiel terapi:

Det eksistentielle livssyn handler om at alle mennesker, har de samme grundvilkår (angst, valg, ansvar,
frihed, død) og at alle mennesker har medfødt iboende søgen efter mening.

Vi skal alle dø og når vi erkender det, når det for alvor går op for os, så går nogle basale eksistensvilkår op for os. Vi kan opleve at være i en eksistentiel udviklingskrise, hvilket er en god ting, for det er her vi begynder at vågner op. Vi begynder at opdage at vi selv har ansvaret for sit eget liv og dermed vores egne valg. Og når vi bliver klar over at vi har frihed til selv at vælge, så opstår eksistentiel angst. Den usunde angst derimod, er når vi lever efter hvad ”man burde” og når vi er bange for at tage ansvaret for sig selv og fralægger os det.

Når vi begynder at erkende at ingen andre, end os selv, har ansvaret for vores liv, så har vi også friheden til at træffe vores egne valg. Dog altid med en ansvarlighed overfor vores omgivelser.

Følg mig på Instagram